Hverdagens superhelte

Synæstetikere oplever verden mere intenst og ekstremt end os andre.

Culinary Art

Nogle mennesker er født med en usædvanlig superkraft: De oplever verden mere intenst end resten af os. Synæstesi er det videnskabelige navn for et fænomen, hvor mennesker ser lyde som farver.

Når Anja Huwe længes efter havet og søfarende, en fornemmelse af det store åbne hav og duften af frisk fisk, hvor tager hun så hen? New York, selvfølgelig! "Det er, hvad New York er for mig: frisk fisk! Glimtende sølvskællede fisk. Der lugter af saltvand, morgensol, gammel brolægning og raslen af is. Og det har en konsistens som friske østers – den diskrete aroma af frisk sushi, nudler med hummer og krabbe."

Det lyder måske lidt anderledes i forhold til, sidste gang du var i New York? Det kan være, fordi at du, i modsætning til Anja, ikke er synæstetiker. Den humørfyldte pige fra Hamborg er en ud af omkring fire procent af alle mennesker, der oplever verden på en mere intens og farverig måde end os andre. Det er alt sammen takket være en slags medfødt superkraft. I en synæstetikers hjerne fører stimuleringen af et sanseorgan til ufrivillig stimulering af et andet sanseorgan, der normalt ville fungere separat. Dette fænomen kaldes "hyperkonnektivitet" og kan medføre, at synæstetikere oplever lyde som farver, ser fødevarer som specifikke geometriske former og endda associerer steder med en særlig smag. Som New York og frisk fisk!

Men Anja behøver ikke at rejse til New York for at stimulere sine sanser – hele hendes liv er en stor sansemæssig oplevelse. "Tirsdage og tallet 5 er begge røde, og det er ordet "hemmelighed" også", forklarer hun. "August er gul og rød. Træer er blå, og det er marts og torsdage også. Min kæreste lugter grønt ligesom tallet 7 og fredage. Lørdage og søndage spænder fra hvid til gul ligesom tallet 24. Lige tal er normalt varme farver, ulige er ofte kolde", forklarer kunstneren fra Hamborg, som om det er den mest naturlige ting i verden. Og det er det for hende. Anja Huwe, som mange musikfans kender som den tidligere forsanger i Xmal Deutschland, der var et forgangsband inden for post-punk i 80’erne, har aldrig oplevet det anderledes – og når noget er normalt for dig, er du tilbøjelig til at antage, at det også er normalt for alle andre. 

Hjælp fra Simple Minds

"Jeg har altid haft svært ved at huske", siger Anja. "Så jeg plejede tit at sige til de andre bandmedlemmer, at vi skulle spille den røde sang eller den blå. De spurgte, hvad dælen jeg snakkede om. De troede, jeg vrøvlede." Mange røde og blå bandøvelsestimer senere fik hun endelig hjælp fra en uventet kant: "På det tidspunkt havde vi samme manager som Simple Minds. De var på deres højeste på det tidspunkt, og en dag var der en, der sagde til mig: "Deres guitarist har det på nøjagtig samme måde!". Så Anja begyndte at tale med Charlie Burchill og opdagede for første gang, at en anden person oplevede tingene på samme måde. Det var en befriende oplevelse – og det opmuntrede hende til at lede efter andre personer som hende.

"Jeg opdagede, at det ikke er så usædvanligt – det er faktisk ret almindeligt", siger Anja. De nyeste undersøgelser tyder på, at der er op til 80 forskellige typer synæstesi, og at de typisk udvikler sig i barndommen og sandsynligvis er arvelige. Og selvom Anja ikke kender til andre tilfælde i sin egen familie, kom det ikke som nogen stor overraskelse, da en kunstnerven fortalte hende, at synæstetikere ofte er meget kreative. Det siges f.eks., at Franz Liszt (1811-1886) engang bad en af medlemmerne af orkestreret om at spille "lidt mere blåt" under en prøve. Hvis Anja havde været medlem af Liszts orkester på det tidspunkt, kunne hun måske have sparet sig selv for nogle misforståelser. 

Hvordan maling ændrede alt

Men hvem ved – så var hun måske aldrig blevet kunstmaler. At hun kunne høre farver var én ting, men så snart hun begyndte at anvende dem på et lærred, begyndte hun for alvor at forstå, hvad det vil sige at være synæstetiker: "Jeg fandt ud af, at for mig hænger musik og farver uløseligt sammen. Det var som at opdage et sprog, som udtrykte min indre stemme. Jeg kunne endeligt illustrere, hvad der skete i mit hoved." At dømme efter hendes malerier foregår der mange ting. Strålende prikker og farverige pixels kombineres for at danne fascinerende kalejdoskopiske strukturer. Det er muligt at læse meget i dem, men det behøver du ikke: "Alle ser det, de vil se. Men hvad de egentlig betyder – det er min hemmelighed", siger Anja med et smil. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Anja er glad for cirkler – hendes værker består kun af prikker i forskellige størrelser og farver. "Natur, bakterier og svampe, himlen, universet – alt er prikker", tilføjer hun. "For mig handler det om uendelighed, uendelig gentagelse og også om ro." Det er muligvis spændende konstant at modtage stærkere sansemæssige stimuli end de fleste, men det kan også være hårdt arbejde. "Man er meget følsom – og jeg mener det ikke på en god måde. Man er opmærksom på absolut alt", siger Anja. "Jeg tager mig selv i at kigge ned og se alt tyggegummiet på fortovet og undre mig over, hvor mange stykker der er. Eller jeg tager til stranden i Hamborg og synes, at de røde småsten virkelig larmer. Du ser en ting, så en anden og så noget helt tredje. Det er som kæder, der hele tiden trækker dig den ene eller anden vej. Jeg er nødt til at finde en måde at lukke det ude på, ellers bliver jeg meget rastløs."  

Orden i kaosset

Anja finder heldigvis ro i sine malerier. Hun har også lavet andre forankringspunkter i sin dagligdag: "Jeg sorterer altid ting, flytter dem rundt og lægger dem tilbage på en helt bestemt måde." Det er mest en ubevidst ting, som Anja prøver at forklare med et eksempel: "Jeg havde for nylig en besøgende, som kiggede på et af mine malerier på væggen og så pludselig pegede på frugtskålen foran ham og sagde: "De stykker frugt i skålen er præcis samme farve og samme sted!" Anja prøver at skabe orden i den sansemæssige hvirvelvind, på trods af at hun er noget kaotisk af natur, hvilket hun hurtigt indrømmer: "I alt dette kaos og forvirring kan jeg stadig skabe min egen form for orden." Som en superhelt, der har skullet lære at styre sine superkræfter, kan Anja nu nyde sin særlige evne fuldt ud: "Jeg elsker at undersøge ting: Hvordan virker de? Hvordan føles de? Hvordan smager de? Jeg bruger faktisk al min tid på at lege."

Forfatter: Nico Cramer
Billeder: © Katharina Werle,  © Thordis Rueggeberg