Forskellige husholdninger har behov for forskellige kogeplader. Her er et overblik over, hvilke typer kogeplader, du kan finde her hos Miele.
Induktionskogeplader
En induktionskogeplade er en kogeplade, der bruger elektromagnetisme. Det gør, at din mad hurtigere opvarmes, at du har præcise stegetemperaturer, som lynhurtigt kan justeres efter behov, og at du ikke kan brænde dig på kogepladen, da kun gryden eller panden er det, der opvarmes.
Hos Miele er vores induktionskogeplader med touch, og du kan få dem med og uden emhætte.
Oftest er en induktionskogeplade mere energivenlig, da den ikke bruger meget energi på at opvarme maden, samt at hurtigheden gør, at din kogeplade er tændt i kortere tid.
Når du har en induktionskogeplade, skal du bruge bestemte pander og gryder til kogepladen, da de ellers ikke vil varme op.
Glaskeramiske kogeplader
Glaskeramiske kogeplader har en glat overflade med kogezoner, hvor du laver din mad. Over kogezonerne er der en hærdet glasplade. Når du har en glaskeramisk kogeplade, kan du bruge almindelig pander og gryder modsat induktionskogepladen. Desuden er en glaskeramisk kogeplade nem at rengøre grundet den glatte overflade. En glaskeramisk kogeplade er dog længere tid om at varme op end f.eks. induktions- og gaskogepladen, hvor der er øjeblikkelig varme.
Gaskogeplader
Gaskogeplader er oftest kokkes foretrukne kogeplader. De er hurtigt oppe i varmen, og det er nemt at kontrollere temperaturen. Alle gryder og pander kan bruges på et gaskomfur, så du skal ikke bekymre dig om at købe nyt køkkenudstyr. Gas kan dog være en dyr energikilde og så kræver en gaskogeplade, at du har en gastilslutning.
Smartline
Miele SmartLine-serien er til dig, der vil have et køkken, der matcher dine behov. De gennemgående linjer i Mieles SmartLine produkter gør, at de passer til ethvert køkken, uanset om du skal have et helt køkken med SmartLine eller blot supplerende elementer til det, du allerede har.
SmartLine-kogeplader kommer som gasbrændere og induktion, hvilket betyder, at du skal bruge pander og gryder, der kan bruges på induktion.