Behandling og vask af tekstiler

Hvordan skal jeg behandle dette tøj? Tåler det centrifugering eller strygning? Hvad er den bedste vaskemetode og hvilken temperatur tåler tøjet? Vi har her samlet nogle gode råd til forskellige typer tekstiler, og hvordan de skal behandles.

Alpaka

Den sydamerikanske Vicuña-lama leverer sine lange, silkeglimtende hår som råstof til dette ædle materiale. En lama kan levere uld til én sweater pr. år. Selvom alpacaens hår er meget fine og lette, er de samtidig yderst modstandsdygtige og elastiske. Alpacaens hår er hule indeni, hvilket gør, at disse fibre har en fantastisk varmeudligningsevne. Det tykke, funklende materiale anvendes næsten udelukkende til uldstoffer i bedste kvalitet såsom til damefrakker eller kjoler. Alpacauldens naturtoner kommer fra ulden selv og betegnes derfor som en naturlig farve.

Vask: Med Mieles vaskeprogram "Håndvaskbar uld" kan du uden betænkeligheder vaske sarte strikketekstiler i maskinen.

Tørring: Efter vasken bliver tekstilerne dejligt bløde igen med Mieles tørreprogram "Finish uld". Herefter lader du dit uldtøj ligge og lufttørre et stykke tid – voilá.

Vaskemiddel til uld og finvask: Det flydende finvaskemiddel WoolCare fra Miele CareCollection sørger de med fiberbeskyttende komponenter, der modvirker sammenfiltning, og farvebeskyttelsesformlen til lysende farver for skånsom vask og pleje. Fås også i kapsler.
 

Bomuld

Bomuld er en af de mest populære naturfibre, fordi den har nogle fremragende spindetekniske egenskaber og er specielt modstandsdygtig. Bomuldsstoffer er nemme at farve og blege. Dette materiale er dog næsten ikke elastisk, krøller meget hurtigt og holder ikke ret godt på varmen. Alligevel er der næsten ingen andre materialer, der er så robuste og kan holde til så mange omgange i vasketromlen. Sammen med de fine, faste fibre fra den fjernøstlige Ramie-plante kan bomuld forædles til et blødt og fint blandingsmateriale med smuk glans.

Vask: Miele tilbyder dig specielle bomuldsprogrammer til optimal tøjpleje. Bomuld kan i princippet vaskes ved op til 95 °C. På grund af risikoen for blegning må kulørt bomuld dog kun vaskes ved op til 60 °C med et vaskemiddel til kulørt tøj. Du skal dog altid læse vaskeanvisningerne i tøjet.

Tørring: Som tommelfingerregel gælder, at bomuld gerne må tørres i tørretumbleren. Derfor tilbyder Miele dig et bomuldsprogram. Alt afhængig af tekstilernes forarbejdning skal du overholde vaskeanvisningerne i tøjet, eftersom tøjet i modsat fald kan krympe.

Strygning: Bomuld skal stryges ved høj varme (trin 3) og med damp. Alt afhængig af tekstilet anbefales det at stryge tøjet på vrangen.

Vaskemiddel: Vores specielle vaskemiddel til bomuldstekstiler CottonRepair fornyer dit foretrukne bomuldstøj med kun én vask. Fjerner pilling og fornyer farveintensitet og lysstyrke. Anvendes maks. 1-2 gange om året pr. tekstil.

Dun

Dun fylder godt, holder på varmen og virker isolerende. Derfor bruges de til at fylde dyner og beklædningsgenstande med. Selvom hvide dun er de dyreste, er der ingen kvalitetsmæssig forskel på hvide og grå eller flerfarvede dun. Duntekstilerne har brug for regelmæssig rensning for at opretholde fyldevnen.

Vask: Miele har udviklet specielle hovedpude- og dyneprogrammer til hygiejnisk vask af tekstiler med dunfyld. Høje temperaturer og høj vandstand fjerner effektivt mider og deres afføring fra vasketøjet.

Tørring: Mieles tørretumblere tilbyder programmet "Hovedpude" (normal/stor). På den måde bliver dine dundyner og hovedpuder tørret og luftet helt optimalt.

Vaskemiddel: Det specielle vaskemiddel DownCare fra Miele CareCollection sørger for skånsom og effektiv vask og pleje af jakker, soveposer, puder og andre tekstiler med dunfyld. Fås også i kapsler.
 

Frotté

Frottéstof består af løkker, der er vævet efter et helt specielt skema.

Vask: Frottéhåndklæder er som regel farvet, så de er kogeægte. Badekåber kan kun tåle at blive vasket ved op til 60 °C. De første par gange skal frottéhåndklæder vaskes for sig selv ved 60 °C, eftersom det er normalt, at de afgiver overskydende farve. Frotté kommer dog nemt til at fnugge ved mindre vasketøjsmængder.
Vores anbefaling: Vask nye frottéhåndklæder i så store vasketøjsmængder som muligt.

Tørring: Frottéprodukter bliver hurtigt hårde, når de hænger på tørresnoren. Denne indtørring kan forhindres ved at bruge tørretumbleren. For meget skyllemiddel kan reducere sugeevnen. I vores tørretumblere med patenteret SoftCare-tromle (europæisk patent EP 0 935 687) forbliver dine håndklæder dejligt bløde – også uden anvendelse af skyllemiddel – eftersom der skabes en luftpude via tromleoverfladens riller, som fanger vasketøjet på skånsom vis.

Jeans

Jeansstof blev oprindeligt kun anvendt til arbejdsbukser men er i dag at finde overalt som nederdele, tasker, skjorter, jakker og mange andre beklædningsgenstande. Produktionen af jeansstof er baseret på bomuld. Gennem den såkaldte binding af fibre i forskellige farver (som regel hvide og blå) opstår det specielle jeansmønster, der ser blåt ud fra den ene side og hvidt fra den anden.

Vask: Som regel må jeans ikke vaskes ved mere end 60 °C og stretch-denim ved højst 30 °C med vaskemidler til finvask uden blegemidler. Vend dine jeans om på vrangen før vask for at undgå hvide striber ved centrifugering. Jeans må kun centrifugeres ved reduceret omdrejningstal. For at undgå misfarvning på andre tekstiler skal jeansmaterialer vaskes for sig selv de første par gange. Miele tilbyder et specielt jeans-program, der sikrer den optimale tøjpleje. I jeansprogrammet er vaskerytme, vandstand og centrifugeringsprofil tilpasset perfekt til dette materiale og de krav, det stiller.
Resultatet: Et optimalt vaskeresultat, lille krøldannelse og skånsom pleje af tøjet.

Tørring: Også tørretumblerne fra Miele er udstyret med specialprogrammet til jeans. Temperaturstyringen, der er specielt udviklet til disse tekstiler, og de specifikke tørretrin sørger for, at dine yndlingsjeans også sidder perfekt efter tørringen.

Strygning: Det er ikke nødvendigt at stryge jeanstøj. Hvis du alligevel ønsker at stryge det, får du et optimalt resultat med en høj temperatur og rigtig meget damp.
 

Kashmir

Kashmiruld er en specielt fin type uld. Kashmirulden indsamles én gang om året fra dunhårene på kashmirgederne. Der indsamles kun ca. 5.000 ton om året på verdensplan. Kashmir er et meget dyrt og sart tekstil. Derfor kræver det speciel pleje ved tøjvask.

Vask: Strik af kashmiruld skal vaskes forsigtigt ved 30 °C med et vaskemiddel til finvask. Sådanne vaskemidler har en neutral til let sur pH-værdi, der forebygger, at ulden svulmer op eller filtrer. Tekstiler af kashmiruld egner sig ikke til iblødsætning, men skal vaskes hurtigt uden gnidning og vridning. Eftersom vaskemiddelrester ødelægger de sarte fibre, er det specielt vigtigt at sørge for, at tekstilerne bliver skyllet flere gange i koldt vand efter vasken.
Den patenterede SoftCare-tromle (europæisk patent EP 0 935 687) sammen med Miele-programmet "Håndvaskbar uld" (specialvaskerytme, optimeret vandstand, maks. centrifugeringsomdrejningstal 1200 o/m) behandler dit yndlingstøj yderst skånsomt.

Tørring: I programmet "Finish uld" i din Miele-tørretumbler bliver de fine tekstilfibre rettet op igen, og efter den efterfølgende lufttørring er din yndlingstrøje atter dejligt blød.

Ekstratip: Det flydende finvaskemiddel WoolCare fra Miele CareCollection sørger gennem fiberbeskyttelseskomponenterne, der modvirker sammenfiltning, og farvebeskyttelsesformlen til lysende farver for skånsom vask og pleje. Fås også i kapsler.
 

Skind

Eftersom ægte læder er et animalsk produkt, kræver det en speciel pleje. Hver enkelt lædertype kræver en bestemt form for pleje. Derfor anbefales det at teste plejemidlet et skjult sted først. Følgende grundregel gælder for al beklædningslæder: Undlad at anvende opløsningsmidler eller neglelakfjerner.

Tørring: Lædertøj, der er blevet fugtigt, skal hænges til tørre på en bøjle ved stuetemperatur (ikke i direkte sol). Lædertøj må aldrig hænges ind i et skab i våd tilstand (fare for mugdannelse).

Strygning: Læder kan stryges på varmetrin 1 på vrangen og under silkepapir eller en tør klud. Undlad at bruge damp.

Ekstratip: Inden tøjet tages på for første gang, og til beskyttelse mod fugtskader, skal tøjet sprayes med et CFC-frit, special- læderimprægneringsmiddel.
 

Hør

Denne naturfiber udvindes fra hørplantens stængler. Hør udmærker sig ved at være yderst robust og holdbart. Herudover optager det næsten intet snavs og ingen lugt. Det krøller en del på grund af den manglende udstrækningsevne. Hør anvendes især til tekstiler til hjemmet såsom duge, men også i modebranchen til let sommertøj.

Vask: Hvide og blegede hørstoffer må vaskes ved op til 60 °C, og kulørte stoffer skal vaskes med et vaskemiddel til finvask uden klor ved højst 40 °C. For at kontrollere farveægtheden på dit tøj lægger du et hjørne af tøjet mellem to hvide stykker stof og stryger det med et varmt dampstrygejern. Hvis farven smitter af på det hvide stof, smitter tøjet af. Hør krøller meget let og må derfor ikke centrifugeres (eller kun meget let).
Og pas på: Hør er meget modtagelig over for fugtpletter.

Tørring: Ren hør tørrer bedst på tørresnoren. Tøjet kan trækkes i den rette form, inden det hænges op. Hørstoffer tørrer dog hurtigere og nemmere, hvis de først tørres let ved hjælp af Mieles specialprogram "Udglatning". Herved reduceres krølningen, og strygearbejdet gøres meget nemmere.

Strygning: Vi anbefaler at stryge hør ved høj temperatur (tre prikker) og med damp. Slip-let-belægningen beskytter yderligere mod skinnende steder.

Ekstratip: Hør er nemmere at stryge, hvis der tilsættes en såkaldt skyllestivelse til sidste skylning.
 

Blandingsstoffer

Ved tilsætning af viskose bliver bomuld elegant, og når kashmir blandes med bomuld, bliver den til at betale for. De klassiske stofblandinger består af en kombination af bomuld og syntetiske fibre. Mikrofiberstoffer er ligeledes altid en kombination af forskellige basistekstiler. I forhold til tøjpleje betyder det, at det sarteste element i stoffet er afgørende for vaskeprogrammet.

Vask: Du er på den sikre side med det patenterede Miele Automatic-program 1) til kombinationer af bomuldstøj og plejelet tøj. Med en raffineret teknik registrerer en sensor den aktuelle vasketøjsmængde i maskinen, og elektronikken tilpasser programforløbet i forhold til disse informationer.

Tørring: Her anbefaler vi ligeledes Miele Automatic-programmet til skånsom tørring.

Strygning: Blandingstekstiler skal altid stryges ved den temperatur, der passer til det sarteste element i tekstilet. En blanding af hør og viskose skal man fx stryge ved en lav temperatur, der passer til viskose.
 

Poplin

Poplin er varebetegnelsen for et finribbet lærredsmateriale. Navnet poplin er kun en handelsbetegnelse, der ikke dækker over noget bestemt fiberstof. Poplin kan være lavet af bomuld, silke, uld, viskose, polyester eller fiberblandinger. Bomuldspoplin er en specielt tæt og glansfuld, forædlet version af bomuldsmaterialet, og det er lige så ukompliceret og robust som bomulden selv. Pleje og pletfjernelse er til dels også ens for disse to materialer. Der må dog ikke være støv på tøjet forud for pletfjernelsen, da dette kan føre til, at der opstår rander.
Poplinmaterialet anvendes især til frakker og jakker, men også til bukser, kjoler, skjorter og bluser.

Skånsom behandling af silke

Silke er en naturfiber, der udvindes fra pupperne af silkesommerfuglen. Den flittige silkesommerfugl spinder de fine tråde, der kan blive op til 4 kilometer lange. Silke udmærker sig gennem sin specielle glans, den høje finhedsgrad og sin lethed. Gennem dens unikke smidighed og specielle udseende giver silke en følelse af luksus på huden. Derfor har silke brug for speciel pleje.

Vask: Miele har afskaffet vask af silke i hånden. Silke-programmet fra Miele garanterer en specielt skånsom vask af alle sarte tekstiler, der egentlig skal vaskes i hånden, og som ikke indeholder uld. Vaskeprocessen er tilpasset perfekt til silkefibrenes behov. Herudover behandles dit tøj yderst skånsomt af SoftCare-tromlen fra Miele med dens specielle overfladestruktur.

Vaskemiddel til silke og finvask

Tørring: Silkeprogrammet på Mieles tørretumblerne gennemlufter sarte silketekstiler med varme luftstrømme og reducerer hermed krøldannelse.

Strygning: Eftersom fibrene er følsomme over for høje temperaturer, skal silke stryges i let fugtig tilstand ved højst 2 prikker eller med damp. Slip-let-belægningen beskytter yderligere mod skinnende steder.
 

 

Syntetiske fibre

(Nylon/polyester/polyamid/polyakryl)
Disse syntetiske fibre er yderst elastiske og robuste. De krymper ikke og tørrer hurtigt, eftersom de ikke optager ret megen fugt. Herudover bevarer syntetiske tekstiler deres form og krøller ikke.

Vask: På grund af risikoen for termofiksering af folder skal polyester og polyamid vaskes ved højst 60° C på strygelet- eller finvaskprogrammet. Mange Miele vaskemaskiner er sågar udstyret med et specielt syntetisk-program til optimal tøjpleje. Ved at anvende skyllemiddel kan man forhindre, at de syntetiske fibre bliver statisk opladet og herefter klæber til huden.

Tørring: I en Miele-tørretumbler behandles syntetiske stoffer specielt skånsomt takket være specialprogrammet "Syntetisk". Det er dog ofte også nok at rulle tekstilerne ind i et frottéhåndklæde og trykke fugtigheden ud af dem. Den resterende fugtighed forsvinder lige så hurtigt, hvis tøjet ligger ned, som hvis det hænger på en bøjle.

Strygning: Nylonfibre har en tendens til at trække sig sammen ved høj varmepåvirkning. Polyester har nogle gode antikrølegenskaber og krøller meget lidt. Hvis der alligevel opstår folder under vask eller tørring, kan disse nemt og bekvemt glattes ud. Hårdnakkede folder kan stryges væk på varmetrin 1. Slip-let-belægningen beskytter yderligere mod skinnende steder.

Mieles skyllemiddel UltraSoft
 

Uld

Uldfibrene består af flere lag. De er specielt gode til at fastholde varme og anvendes derfor ofte til varme sweatere eller behageligt vintertøj. Materialekategorien uld dækker over kashmir, angora, merino, lambswool, mohair og andre typer. Fåreuld er dog den mest udbredte type, der udvindes en eller to gange om året, når fårene klippes.

Vask: Miele har endelig afskaffet vask af tøj i hånden! Med Mieles program "Håndvaskbar uld" kan du uden betænkeligheder vaske alle uldtekstiler i maskinen. Herudover sørger SoftCare-tromlen fra Miele for specielt skånsom tøjpleje.

Tørring: I Miele-programmet "Finish uld" bliver uldfibrene rettet op igen, således at tøjet atter er dejligt blødt. Herefter lader du din yndlingstrøje lufttørre, til den er helt tør.

Strygning: Tøj, der er fremstillet af uld, kan stryges ved middelhøj temperatur (maks. 2 prikker) og med damp.

Vaskemiddel til uld og finvask: Det flydende finvaskemiddel WoolCare fra Miele CareCollection sørger gennem fiberbeskyttelseskomponenterne, der modvirker sammenfiltning, og farvebeskyttelsesformlen til lysende farver for skånsom vask og pleje. Fås også i kapsler.

Trøjer, der kradser, bliver igen dejligt bløde, hvis de pakkes ned i en plastikpose og lægges kortvarigt i fryseren.