Når en induktionskogeplade er i brug, kan der opstå lyde i kogegrejet.
Afhængigt af materiale og forarbejdning af kogegrejets bund kan der opstå følgende lyde:
Brummen kan opstå ved høje varmetrin. Brumme-lyden bliver svagere eller forsvinder, hvis der skrues ned for varmen.
I forbindelse med kogegrej, hvis bund er lavet af forskellige materialer (fx sandwichbund), kan der opstå en knitren.
Hvis kogezoner, der er forbundet med hinanden, er tændt samtidigt, og der er sat kogegrej på dem med en bund af forskellige materialer (fx sandwichbund), kan der forekomme en fløjten.
I forbindelse med elektroniske koblingsprocesser kan der, især på lave varmetrin, forekomme en klikken.
Kogepladen er forsynet med en køleblæser, som forlænger elektronikkens levetid. Hvis kogepladen benyttes intensivt, kobler køleblæseren til, og der kan høres en surren. Køleblæseren kan stadig køre, efter at der er slukket for kogepladen.
Udbedring er ikke nødvendig.