PLW 8636 [LAB MON] - Sikkerhed

Vis produkt
Overvågning af ledeevne

Sikkerhed gennem kontrol

Rester af proceskemikalier, som stadig er til stede under slutskyllet, kan forringe rengøringsresultatet. Overvågningen af vandledningsevnen gør det muligt at registrere sådanne rester og reducere dem til et angivet niveau ved hjælp af yderligere skyl. Rengøringen bliver således sikrere og mere materialeskånsom, og det bliver nemmere at gentage de perfekte rengøringsresultater hver gang.
Spulearmsovervågning

Sikkerhed gennem kontrol

For at opnå optimale genbehandlingsresultater skal spulearmenes omdrejningshastighed altid ligge inden for et foruddefineret interval. Takket være den kontaktløse overvågning af alle spulearme i produkter og kurve kan problemer - såsom skumdannelse eller blokerende utensilier - opdages på et tidligt tidspunkt. Spulearmsovervågningen bidrager således til en sikker reproduktion af den validerede genbehandlingskvalitet.
Spuletryksovervågning

Sikkerhed gennem kontrol

Forskellige faktorer, fx. defekt kurvetilkobling eller for kraftig skumdannelse kan reducere spuletrykket. Spuletryksovervågningen i rengørings- og desinfektionsmaskinen sikrer optimale procesforløb, så maskinen altid leverer pålidelige rengøringsresultater.
Doseringsovervågning med præcis måler

Præcis dosering ved enhver temperatur

Doseringsovervågningen med præcis måler, der kan kalibreres, bruges til at måle doseringsmængder uanset de flydende midlers temperaturrelaterede viskositet. I kombination med de kalibrerbare membranpumper sikres en præcis dosering - en klar fordel ved kritiske anvendelser som fx hygiejneprogrammer, hvor koncentrationen spiller en afgørende rolle for at skabe et pålideligt resultat.
HEPA-filter

Ren luft

Selv ved komplekse instrumenter, laboratorieglas eller røgdykkermasker tørres alle overflader hurtigt og grundigt med opvarmet luft. Indsugningsluften, passerer først gennem et meget effektivt HEPA-filter. Dette forhindrer, at uønskede stoffer fra luften trænger ind i rengøringsbeholderen - utensilierne er således beskyttet mod rekontamination.
Procesdokumentation

Komplet dokumentation

Komplet protokolføring og dokumentation af alle rengøringsprocesser betyder maksimal sikkerhed for patienter og brugere. Miele Professional tilbyder en række dokumentationsløsninger til ethvert behov. Analysen af de registrerede procesdata muliggør også en effektiv optimering af hele rengøringsprocessen.
WaterProof-system (WPS)

Beskytter mod vandskader

WaterProof-systemet beskytter mod vandskader med en dobbelt magnetventil direkte på vandhanen. Hvis den første ventil ikke lukkes, afbryder den anden tilførslen. Den dobbeltvæggede tilførselsslange sørger ligeledes for højeste sikkerhed: Hvis den indre slange er beskadiget, strømmer vandet gennem den ydre slange ned i bunden. Den intelligente sensorteknologi registrerer lækagen og stopper i nødstilfælde ligeledes vandtilførslen.