A calm lake with forest in the background

Bæredygtighed ligger i vores DNA

Blog indlæg
Bæredygtighed har været kernen i Mieles produktfilosofi, siden virksomheden blev grundlagt. Oplev vores vej til en mere bæredygtig fremtid.
Del denne viden på
Successful
Linket blev kopieret
Historisk foto af en kvinde i et vaskeri

Miele blev grundlagt i 1899 som producent af mælkecentrifuger. I årene efter 1900 fremstillede vi den første pendul-vaskemaskine, som gjorde det betydeligt lettere at vaske tøjet. Dette fulgtes op i 1910 af den første vaskemaskine med egen elektrisk motor - en udvikling, der dannede grundlaget for nutidens Miele-produkter. Selv om meget har ændret sig i de mellemliggende år - både inden for teknologien, virksomhedens størrelse og vores planet - er der én ting, der er den samme, nemlig vores motto “Immer Besser”, som fortsat præger vores virksomhed. Som familievirksomhed har vi altid været engageret i at skabe produkter, der kan stå sin prøve - og vi ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid for alle med ansvarlig virksomhedsledelse.

Vi begyndte at producere vaskemaskiner af høj kvalitet i 1916. Allerede dengang var vi så overbeviste om kvaliteten og holdbarheden af vores produkter, at vi - på anmodning - tilbød vores kunder 10 års garanti. I 1925 udviklede vi en vaskemaskine med stor kapacitet til inhouse-vaskerier på hoteller, restauranter og hospitaler, som senere banede vejen for produktionen af vores legendariske kompakte vaskerimaskiner i 1977.

En ø set fra oven med vand, kyst og træer.

Vi har kontinuerligt stræbt efter innovation og udvikling af bedre løsninger gennem århundrederne. Dette har bevist sig ved den langvarige levetid af vores produkter, og vi har etableret os som et troværdigt brand inden for både erhverv og kommerciel brug med et stærkt bæredygtighedsfokus. Allerede i 1990 fastsatte vi vores første sæt miljømål, som blev efterfulgt af regelmæssig rapportering og samt offentliggørelse af vores fremskridt omkring bæredygtighed hvert andet år.

I lyset af klimaforandringerne, som har fået global opmærksomhed, tilsluttede vi os - allerede i 2004 - FN's Global Compact-netværk, verdens største og vigtigste initiativ for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsledelse. Dette medlemskab skubbede vores bæredygtighedsprogram yderligere fremad.

Vores engagement i en bæredygtig fremtid samt vores motto “Immer Besser” har allerede givet os bæredygtighedspriser. Vores fokus på vores produkters lange levetid er særligt tydeligt i vores produkter til kommercielt brug, og har formet de standarder, vi har sat for vores produktkvalitet siden grundlæggelsen af vores virksomhed. Vores produkters pålidelighed er altid blevet verificeret gennem strenge tests, for at sikre fremstilling af produkter med en særlig lang levetid. Vores friskvandsopvaskemaskiner er f.eks. designet til en levetid på 28.000 programcyklusser. Ved altid at have haft fokus på lang levetid, hjælper vi også vores kunder med at nå deres bæredygtighedsmål.

En kvinde står foran et drivhus med en tablet

I årenes løb har vores fokus på innovation betydet, at vores produkter har vist sig at være betydelige mere effektive i forhold til konventionelle teknologier. Fx bruger varmepumpetørretumblere 60% mindre energi end konventionelle systemer. Yderligere innovation og udvikling har ført til forskellige samarbejder, såsom vores eksklusive bæredygtige samarbejde med McDonald's. Her har vi været med til at reducere og genanvende fedt i deres restauranter. Ved hjælp af special modificerede Miele-vaskemaskiner, vaskes der ved lavere temperaturer, dermed reduceres den mængde fedt, der ellers ville ende i spildevandet. Det overskydende fedt bruges derefter til at producere biobrændsel, hvilket sikrer et bæredygtigt kredsløb. Udover at kunne tilbyde en løsning på dette aktuelle problem, så har Miele systemet også betydet, at McDonald's nyder godt af et lavere vandforbrug og en længere levetid på deres Miele produkter.

Og hvad skal der ellers ske i vores rejse mod en grønnere planet? Vi er engageret i Science Based Targets Initiative (SBTi) og har vi sat os selv yderligere ambitiøse klimamål. Takket være reduktionen af vores direkte og indirekte CO2-emissioner er alle Miele-fabrikker nu kulstofneutrale1. Et mål, vi har ambitioner om at opnå i alle vores produkters livscyklus. Og vores engagement stopper på ingen måde her ...

Vi er fast besluttede på at fortsætte kampen for at beskytte vores planets fremtid. Gennem innovation, vores løfter og direkte handlinger er vi forpligtet til at skabe en mere bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Klik her for at få mere at vide om Mieles historie. Du kan finde flere oplysninger om emnet bæredygtighed i vores aktuelle bæredygtighedsrapport.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller søger du yderligere information om vores produkter? Kontakt os. Vi står altid til rådighed og besvarer gerne dine spørgsmål.

  1. 1.
    relateret til anvendelsesområde 1 og 2