Havrude med urtesovs

En hurtig og nem opskrift til fiskeelskere.

Opskrifter

Havrude, der også går under navnet guldbrasen, er en middelhavsfisk, der er blevet spist siden Antikken. Den smager særlig godt, når den damptilberedes.

Havrude er en af Middelhavets mest værdifulde fisk. Den fås hele året rundt, men smager bedst fra juli til oktober. Den har karakteristiske gyldne pletter på kinderne og en gylden streg over øjnene, hvilket også er derfor, den er kendt som guldbrasen. Takket være de stærke tænder, der minder lidt om kanintænder, kan guldbrasen spise selv muslinger og krabber. Dens kød er meget magert og rig på proteiner og vigtige mineraler, herunder magnesium, kalcium, fosfor og jod. Når du køber guldbrasen, skal du sikre dig, at dens øjne er skinnende, og dens gæller er fugtige. Jo tydeligere den gyldne streg på panden er, desto friskere er fisken. Og vidste du, at alle guldbrasen startede som hankøn? I to- eller treårsalderen ændres deres kønsorganer, og de bliver til hunkøn.

Tilberedningstid: 55 minutter

Aktiv tilberedningstid: 20 minutter

Tid i ovnen: 35 minutter

Portioner: 4

Ingredienser:

  • 4 x 400 g havrudefileter
  • 40 ml olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • 30 g smør
  • 20 g mel
  • 4 spsk hvidvin
  • 375 ml bouillon
  • 100 ml fløde
  • 1½ spsk hakket persille
  • Sukker
  • 2 citroner

Køkkenredskaber: Bagepensel, Miele-universalplade, kasserolle, piskeris, kniv, skærebræt

Tilberedning:

  1. Krydr fisken med salt og peber, pensel den med olie, og læg den på universalpladen.
  2. Vælg automatikprogrammet A10 til havrude, og sæt fisken i den forvarmede ovn. Vand: ca. 100 ml, niveau 2. Programlængde: 25-35 minutter.
  3. Smelt smørret, og tilsæt melet. Tilsæt bouillon og vin i gradvist, og bring i kog. Tilsæt fløde og urter. Tilsæt salt, peber og sukker efter smag. 
  4. Servér på forvarmede tallerkener eller platter garneret med en halv citron. Servér sovsen separat. 

Tip: Du kan også dampe fisken. Du skal blot vælge følgende ovnindstillinger: Funktion: Damp plus, antal/typer dampstråler: 1, temperatur 190-200 °C + forvarmning, vand: ca. 100 ml, niveau: 2, første dampstråle: 15 minutter efter start af tilberedningsprocessen, tid i ovnen: 25-35 minutter.

Billede: © Miele