Om os 

Vores mission er den højeste kvalitet – Immer besser er vores fælles mål. 
 
Som den eneste producent tester vi vores produkter for en teknisk levetid på op til 30.000 driftstimer. Uanset om det er analyserengjort laboratorieudstyr eller nyvasket vasketøj til hotelgæster: Vores mission har gennem mere end 115 år drevet os til at udvikle de bedste løsninger til vores kunder, så de til gengæld kan tilbyde deres kunder de bedste resultater. 

 

Gode grunde til at vælge Miele Professional 

Kvaliteten fra Miele Professional 

Kvalitet, som man kan regne med. Produkter fra Miele Professional bliver udviklet af ingeniører fra Miele, og de omhyggeligt udvalgte komponenter bliver i overvejende grad fremstillet i egne fabrikker i Tyskland og Europa. Tysk ingeniørarbejde betyder for os først og fremmest, at vi tager os af selv den mindste detalje. Og også gør os store anstrengelser for at opnå små forbedringer. 

På den måde kan vi som ingen anden i branchen garantere maksimal produktlevetid og 100 % kvalitet – i alt, hvad vi gør. 

Økonomien med Miele Professional

Kvalitetsforspringet med Miele Professional betaler sig på ubestemt tid. Hvis man ser på udgifterne over den samlede levetid for vores produkt, bliver det tydeligt, at du med vores produkter kan opnå en fremragende økonomisk fordel. For vores kunder betyder tysk ingeniørarbejde dermed den bedst mulige økonomi: Lang levetid, lavt vand- og energiforbrug – kombineret med hurtige, sikre arbejdsprocesser og holdbar teknik. 

 

Ydelsen med Miele Professional 

Uanset hvilke krav der stilles til produkterne, så er vores robuste maskinkonstruktioner overbevisende i forhold til ydeevne og holdbarhed. Alle produkter bliver kontrolleret en sidste gang, og først når alle tests er bestået uden problemer, er produktet klar til brug i praksis. De kører, kører og kører, så vores kunder kan koncentrere sig om driften af virksomheden: og med sikkerhed levere perfekte resultater. 

 

Ergonomien med Miele Professional 

Produkter fra Miele Professional tilbyder mange forskellige intelligente funktioner og tilpasser sig nøjagtigt til den enkelte behovssituation. Mange af disse processer foregår automatisk, men det er netop de frit indstillelige programparametre, der gør produktet intuitivt og hurtigt at betjene. En overskuelig betjeningsvejledning i touchdisplay besvarer alle spørgsmål – til konstant brugersikkerhed. 

 

Service fra Miele Professional 

Vores service begynder allerede inden levering af produktet med omhyggelige behovsanalyser kombineret med procesplanlægning og detaljerede økonomiske beregninger. I samarbejde med vores kunder udarbejder vi specifikke koncepter til de individuelle anvendelser. På den måde opstår en behovsorienteret systemløsning, som garanterer et sikkert forløb. I det daglige arbejde er vores servicemedarbejdere altid klar til at hjælpe vores kunder. Med afstemte serviceprogrammer med vedligeholdelseskontrakter tilbyder vi forebyggende service. Serviceeftersyn og vedligeholdelse bidrager til sikre arbejdsprocesser og er med til at bevare produktværdien, hvilket sikrer dine investeringer. Hvis der alligevel skulle opstå problemer, kan vi takket være vores omfattende Miele Professional-servicenetværk reagere meget hurtigt. 

 

Filosofi 

Miele Professional har fokus på fremstilling af erhvervsprodukter til de industrielle anvendelsesområder opvaskemaskiner, vaskeriteknik, laboratorieteknik samt dental- og medicinteknik. Miele Professional har som mål altid at være det første valg, når der ønskes eksklusive produkter med høj rengøringsydelse og høje hygiejnekrav. 

Mere om virksomhedens filosofi  

 

Historie 

I mere end 90 år har industrielt anvendte produkter udgjort grundlaget for succes for Miele & Cie. KG. I begyndelsen var det udvikling af store vaskemaskiner, senere kom opvaskemaskinerne, og siden 1960'erne har vi også fremstillet medicinprodukter. Siden 2000 har Miele Professional udviklet sig fra udelukkende at være producent af produkter til også at tilbyde industrisystemløsninger. 

Mere om Mieles historie  

 

 

Bæredygtighed 

For Miele er bæredygtige handlinger en dybt forankret del af virksomhedens værdier og tradition samt en ufravigelig basis for virksomhedens succes på langt sigt. Miele er medlem af FN-bæredygtighedsorganisationen Global Compact og har skrevet under på "Mangfoldighedschartaret". Miele offentliggør en bæredygtighedsrapport hvert andet år. 

Mere om Miele-bæredygtighed