Julekursus

Masterclass i chokoladetemperering, konfekt og kransekage

195,00 kr.

Events

Miele Experience Center, Lille Torv 4, Aarhus C Lørdag den 13. december kl. 13.00–15.00

Tag med fødevareforsker og vinder af Den Store Bagedyst, Mads Eg Andersen, når han inviterer indenfor i Miele Experience Center til en stemningsfuld og inspirerende masterclass i chokoladetemperering, konfekt og kransekage.
Workshoppen tager deltagerne med ind i chokoladens glansfulde univers – fra teori til praksis. Mads demonstrerer kunsten at temperere chokolade, så den får det perfekte knæk og den smukke glans, og han deler sine bedste tips til at skabe delikate konfektstykker med både elegance og præcision.
Dernæst finpudses kransekagen – et klassisk symbol på fest og fejring – så den står skarpt og smager himmelsk, klar til nytårsaften.
Workshoppen er en siddende/stående masterclass, hvor deltagerne følger med i hele processen og får masser af faglig viden, inspiration og julehumør med hjem. Der er altså ingen praktisk arbejde som deltager, men der vil naturligvis være rig mulighed for spørgsmål og dialog undervejs.

Kurset har en varighed af 2 timer

Pris pr. deltager: 195 kr.

Antal deltagere: 12 personer, minimum 5 personer.

Om kokken

Mads er fødevareforsker på Arla Innovation Centre, hvor han til daglig fordyber sig i de små detaljer, der gør den store forskel i det, vi spiser. Med en baggrund som molekylærbiolog fra Aarhus Universitet kombinerer han naturvidenskabelig indsigt med en kreativ tilgang til gastronomi. Inden forskerkarrieren producerede han italiensk gelato, og med tiden begyndte han selv at udvikle opskrifter og afholde masterclasses i isfremstilling – et passioneret sidespor, han dyrkede parallelt med forskningen. Han har desuden træning som barista hos Stiller’s Coffee i Aarhus, hvilket vidner om en konstant nysgerrighed efter at udforske smag og håndværk i mange afskygninger. I 2020 vandt han Den Store Bagedyst, hvor hans tekniske kunnen og sans for detaljer førte til det ene mesterværk efter det andet – altid med chokoladen som en af de faste grundsten. Siden da har han afholdt et væld af kurser og workshops for både børn og voksne, både fysisk og online, hvor han med smittende begejstring deler ud af sin brede gastronomiske viden. Han har desuden medvirket i MadMagi, en gastronomisk-videnskabelig læringsplatform for børn drevet af den hæderkronede avantgarde-restaurant Alchemist i København.Selvom forskningen fylder i dagligdagen, er passionen for det søde køkken stadig intakt. Han leverer fortsat bryllupskager og kreationer til pop-up events, og hans store kærlighed til både fransk konditorkunst og det italienske køkken skinner igennem i alt, hvad han laver. Favoritten er den klassiske franske citrontærte – et perfekt billede på hans tilgang: præcision, elegance og masser af smag."

Relaterede produkter

Til top