Buurtzorg – en plejemodel for fremtiden

Jos de Blok bliver ofte set som lidt af en revolutionær, hjemmeplejens Steve Jobs. Hollænderen er uddannet sygeplejerske og har senere arbejdet som sygeplejerskeleder. Han elsker sit arbejde og den tid, han har kunnet tilbringe med de ældre. Men som årene gik, undergik plejen forandringer, som resulterede i mere og mere bureaukrati, horrible omkostningsstigninger - og en forringelse af kvaliteten, som simpelthen var uacceptabel for ham. At sidde ved siden af en gammel dame, tage hendes hånd og tale med hende i et kort øjeblik: Alt dette var ikke længere muligt. Og det var det, der vækkede den revolutionære i ham: de Blok udskiller bureaukrati og pleje og sætter igen fokus på individet.

Han tog initiativ til Buurtzorg‑tjenesten, som kort fortalt betyder “nabohjælp”. De enkelte teams, der typisk består af omkring ti medarbejdere, er selvorganiserende og bygger på personligt ansvar og engagement. De administrerer deres egne budgetter, planlægger deres ture og fordeling af opgaver samt håndterer udstationering af kolleger.

Kernen i Buurtzorg er et tæt netværk. Plejepersonale, læger, terapeuter og pårørende er alle forbundet via den digitale platform Buurtzorg‑Web. Her deles information, så behovene for pleje og støtte til den enkelte borger er fuldt transparente for alle involverede.

Buurtzorg‑modellen har også ført til markante ændringer i afregningssystemet: I dag faktureres sundhedsforsikringerne efter timebasis, hvilket betyder, at alle typer aktiviteter værdiansættes ens. Tidligere blev opgaver som at støve af eller rede en seng ikke anerkendt inden for de konservative omkostningsstrukturer i Holland, fordi de blev regnet som husholdningsopgaver frem for faglig pleje. Det førte til økonomiske underskud, når sådanne opgaver var nødvendige, men ikke dækket.

Siden programmet Nabohjælp blev lanceret i 2007, har hver enkelt plejemedarbejder – eller hvert team – selv kunnet vurdere, hvilke indsatser der bedst støtter borgerens selvstændighed. Det kan være helt praktiske ting som at hjælpe med at få sokker på. Denne fleksibilitet har været afgørende for Buurtzorg‑modellens succes.

Kvaliteten af hjemmeplejen øges, samtidig med at både patienter og personale oplever højere tilfredshed — Buurtzorg er flere gange blevet kåret som den bedste arbejdsgiver i Holland. “Hver Buurtzorg‑medarbejder sparer omkring to timers arbejde om dagen i forhold til traditionelle plejetjenester,” siger Jos de Blok. Det gør modellen til en win‑win‑situation, også for sundhedsforsikringsselskaberne.

I dag beskæftiger Buurtzorg mere end 15.000 medarbejdere og samarbejder med 25 lande verden over. Modellen har også fundet vej til Tyskland, hvor flere plejeteams nu afprøver principperne for nabohjælp i praksis. På grund af sin succesrige udformning anses Buurtzorg‑modellen af mange som et muligt fremtidigt alternativ til den konventionelle plejestruktur — også i Tyskland.

Denne artikel er en del af vores kundemagasin “PROconcept”. Du er velkommen til at downloade den digitale version af magasinet.