Ledige stillinger

Her kan du se vores ledige stilinger. Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Konsulent til Miele Experience Center

i Glostrup
Konsulent til Miele Experience Center Glostrup

Miele producerer og sælger hvidevarer af topkvalitet til både det private og professionelle segment, og Miele er kendt af brugere over hele verden. Det danske selskab Miele A/S, som beskæftiger ca. 200 medarbejdere, leverer et fuldt program af hvidevarer til det moderne hjem og til erhvervskunder, og produkterne er kendt som markedets bedste.

 

Stillingen

Til vores showroom i Glostrup søger vi en aktiv og selvstændig konsulent, som kan sikre salg, rådgivning og demonstration af Mieles eksklusive program af hvidevarer til vores private kunder. Som Miele-konsulent skal du desuden sikre, at vores showroom altid fremstår professionelt og lever op til Mieles standarder. Du bliver en del af vores Miele Experience Center-team på i alt syv personer, hvoraf 5 er ansat i Glostrup og 2 i Vejle.

 

Daglige opgaver

  • Salgsfremmende aktiviteter
  • Klargøring af showroom
  • Gennemføre aktiviteter og temadage med kunder
  • Praktik i forbindelse med mødeaktiviteter, skolinger og receptioner
  • Ad hoc-kontorarbejde

 

Din profil

Du i daglig kontakt med kunderne, og derfor er det væsentligt, at du er motiveret med gode kommunikationsevner og frem for alt flair for at drive salgsprocessen igennem. Du har erfaring fra et tilsvarende job med salg i fokus, f.eks. fra butik. Du har god kommerciel forståelse og er proaktiv i kontakten med kunder. Du har teknisk interesse og er fortrolig med brugen af Office-pakken og er kvalitetsbevidst, præcis og grundig. Desuden er du engageret, initiativrig og vil bidrage positivt til afdelingen, både fagligt og socialt. Du tager ansvar for dine opgaver, der løses professionelt og med høj kvalitet, og du er fokuseret på at overholde deadlines.

Derudover forventer vi, at du er sproglig stærk og kan kommunikere uden problemer på engelsk.

I vægtningen af kandidaterne er det dog personligheden, der er afgørende for vores valg, da holdånd og fornemmelse for premium service er afgørende for succes i jobbet.

 

Vi tilbyder

Et selvstændigt og alsidigt job i en virksomhed med gode ansættelsesforhold, et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling i jobbet. Lønpakken er med pension og mulighed for sundhedsforsikring.

 

Send din ansøgning og CV til job@miele.dk. mrk. ”MEC-konsulent”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marie Damgaard på marie.damgaard @miele.com. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

Område

Glostrup

Stillingsbetegnelse

MEC-konsulent

Kvalifikationer

Aktiv og selvstændig konsulent med gode kommunikationsevner og sans for premium kundeservice.

Ansøgning

Snarest

Din kontaktperson

Marie Damgaard
marie.damgaard@miele.com