Miele

#Life Beyond OrdinaryFørst når teknologien bliver så intuitiv, kan ægte kreativitet blive til

Når man flytter grænserne for perfektion, og alt omkring en forløber gnidningsfrit, opnår man denne særlige tilstand. Så er alt i flow - og man kan give sin kreativitet frit spil.

At flytte grænserne for det mulige, det er udfordringen, der motiverer os til at skabe endnu mere og gå et skridt videre. Fordi vi ønsker at udvikle indbygningsprodukter til køkkenet, der revolutionerer madlavningen. Indbygningsprodukter til køkkenet, der ved, hvad du ønsker - før du selv ved det.

"Når du kan give dine idéer frit spil, er mulighederne uendelige."
Kyle Connaughton3-stjernet Michelin-kok

En kunstner møder tre stjernekokke

For at fejre introduktionen af de mest banebrydende indbygningsprodukter til køkkenet i Mieles historie har vi samlet pionerer fra forskellige kreative felter: innovative køkkenteknologier, tre af verdens mest anerkendte stjernekokke og en unik kunstner, der skaber innovative blomsterinstallationer. Med dette enestående kreative samarbejde viser vi vores ambition om altid at ville skabe noget usædvanligt på en helt ny måde.

Stjernekokkene Gaggan Anand, Kyle Connaughton og Helena Rizzo er udmærket flere gange - med Michelin-stjerner eller topplaceringer på listen The World´s 50 Best Restaurants. Azuma Makoto er en unik japansk blomsterkunstner, der verden over er kendt for sine fantastiske blomsterskulpturer. Sammen gav de sig selv den opgave at finde ud af, hvilket niveau de kunne løfte deres madlavningsmetoder til ved hjælp af de nye indbygningsprodukter til køkkenet fra Mieles Generation 7000.

"Sådan noget har jeg ikke lavet tidligere - og jeg havde heller aldrig troet, det var muligt."
Gaggan AnandAsiens bedste restaurant 2015-2018

Fra en ret, der er tilberedt i ild og is og et spiseligt øjebliksbillede til installationer, der er inspireret af naturens kraft - de fire har med deres kreationer løftet kunsten og madlavningskunsten op på et nyt niveau.

Generation 7000. Mieles mest intuitive sortiment gennem tiden.

Oplev de mest revolutionerende innovationer, vi nogensinde har udviklet. En ovn, der kan tilberede uden varme. Køkken-produkter, der genkender dig og kan interagere med dig. Og smarte teknologier, der gør det muligt at forbinde produkterne med hinanden. Produktdesignet er ikke alene usædvanligt intuitivt, men æstetik på et meget højt niveau.

Vi tror fuldt og fast på, at teknologi kan inspirere kreativiteten og løfte den op på et højere niveau. Og at man, når det sker, kan opnå helt igennem perfekte resultater. Det er den dedikation, entusiasme og kvalitet, som vi lægger i alle Miele produkter.