Hvordan opretter jeg en brugerkonto?
Du kan oprette din brugerkonto enten via Miele@mobile appen eller her via Mieles hjemmeside. 


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg flytter?
Du bedes ændre din adresse under din brugerkonto, så bestillinger kan leveres korrekt. Dette kan du gøre på Mieles hjemmeside under "Min konto" eller i Miele@mobile appen under "Indstillinger" -> "Kontoindstillinger". Henvisning: Ændring af adresse er p.t. muligt via appen i iOS versionen. Denne funktion kommer indenfor kort tid også for Android.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg sælger eller forærer mit produkt?
Slet produktet under din Miele brugerkonto og Miele@mobile-appen. Nulstil produktets indstillinger til fabriksindstillingerne. WLAN-modulets indstillinger (hvis forefindes) skal nulstilles separat (derunder hører f.eks. WLAN-netværksnavn og password).


Hvordan sletter jeg min brugerkonto?
Kontakt Mieles kundeservice for husholdningsprodukter via den gratis hotline 0800 22 44 666, hvis du vil slette din brugerkonto, eller via dette Link.

Hvordan tilmelder jeg mit produkt i Mieles kundeklub?
Efter at du har taget dit produkt i brug via Miele@mobile-appen, kan du registrere dit produkt i my Miele Club under "Indstillinger" > "Registrer Miele produkt" i Miele@mobile-appen. Alternativt kan du registrere dit produkt i Miele klubben under "Mine produkter" på Mieles hjemmeside ved hjælp af produktets serienummer.

My Miele tilbyder dig følgende fordele ved registrering af dine Miele produkter:

  1. Op til 3 % rabat med det samme på dine bestillinger af tilbehør og forbrugsgoder i Miele Onlineshoppen
  2. Se det passende tilbehør til dine Miele produkter
  3. Se brugsanvisninger for dine Miele produkter
  4. Se alle dine bestillinger
  5. Adgang til dine abonnementer
  6. Regelmæssige informationer om produktnyheder og specielle tilbud
  7. 48 timers service i tilfælde af kundeservice (gælder kun mandag til fredag, ikke på helligdage)

Hvilke krav skal min WLAN-router opfylde?
Miele anvender WLAN-standarderne IEEE 802.11 b/g/n, så du kan tilslutte vores produkter med alle normale WLAN-routere. Vi understøtter den såkaldte WPS-trykknap-konfiguration for en nem forbindelse af produktet med din router. Informationer om WPS-trykknappens understøttelse og aktivering findes i din WLAN-routers betjeningsvejledning.

Sørg for at anvende en sikker krypteringsmetode til din WLAN.
Vi anbefaler herved anvendelsen af den sikre WPA2 kryptering med et langt tilfældigt password (henvisning: WLAN-passwordet skal have mellem 8 og 32 tegn.)

Hvordan garanteres der for sikkerheden for mine data?
Sikkerheden af dine data har højeste prioritet for os. Derfor anvender vi ved dataoverførslen på internettet Transport Layer Security (TLS), en krypteringsmetode, der anvendes inden for online-banking, sammen med sikkerhedscertifikater. Vi kontrollerer regelmæssigt vores krypteringsmetoder sammen med eksterne Security specialister.

Brugen af Miele@mobile-appen og styring af dine husholdningsprodukter er kun mulig via din personlige brugerkonto. Den er beskyttet af dit personlige password. Derfor er en tilgang til dine husholdningsprodukter via tredjepart ikke mulig.

Kommunikationsmodulets software i dit produkt opdateres regelmæssigt for at garantere, at det altid har den mest aktuelle sikkerhedsstandard. Dette sker også via TLS.


Sender mit Miele produkt med netværksfunktion automatisk data?
Nej. Der sker kun en dataoverførsel, hvis du bestemmer dig for at anvende netværksfunktionen, aktiverer dette på produktet og tilmelder produktet med Miele@mobile-app.

Hvilke data gemmes?
Der gemmes kun de data, som er nødvendige for Miele@mobile-appens funktioner. Det er data fra din brugerkonto, informationer om dit produkt (f.eks. serienummer og type) og informationer om Miele@mobile-app. Denne sørger for forsendelse af push-meddelelser. Yderligere informationer finder du i Miele@mobile-appens databeskyttelseserklæring. Den kan du finde i Miele@mobile-appen under "Indstillinger"


Hvor gemmes data?
Dine data gemmes sikkert i Mieles datacentral i Gütersloh (Tyskland) og i en yderligere, certificeret ekstern datacentral (certificeringer ISO 27001, ISO 22301 og ITILv3)  i Tyskland

Hvorfor kan Alexa ikke forstå, hvad jeg siger?
Kommunikationen med Alexa er baseret på et par grundregler. Når du fx starter en kommando, kan bindeord forårsage fejl. Hvis du vælger direkte tiltale, er du altid på den sikre side (fx "Alexa, sig Miele" eller "Alexa, spørg Miele").

Miele udvikler konstant nye kommandoer og stiller regelmæssigt opdateringer til rådighed. Men det kan ske, at du bruger specielle ord eller sætninger, som endnu ikke er gemt. Prøv det bare med en anden formulering.


Hvor fri er jeg i tiltalen til mine produkter?
For øjeblikket er der allerede talrige synonymer for alle Miele husholdningsprodukter. Hedder kogepladen fx "komfur" eller "tørretumbleren" bare "tumbler" hos dig? Intet problem, Miele skill forstår dig alligevel.
Miele udvikler til stadighed kommandoer og opdaterer regelmæssigt.


Hvilke funktioner understøtter Miele kommandoer allerede?
Du kan finde et indblik i de aktuelle funktioner under følgende Link.

Med denne app kan du ikke blot nemt og bekvemt overvåge dit produkt via din smartphone eller tablet, du kan også betjene det. Hvis du ønsker det, kan du sågar bestille tilbehør eller fx opvaske- eller skyllemiddel direkte i Mieles online-shop.


Hvilke systemer fungerer Miele@mobile-appen med?
Miele@mobile-appen fås til iOS (fra version 8.0) og Android (fra version 4.2).


Hvad har jeg brug for, hvis jeg vil anvende Miele@mobile-appen?
Du har brug for en smartphone eller en tablet, et WLAN-netværk og en internetforbindelse. Hvis du også ønsker at anvende Miele@mobile-appen, når du ikke er hjemme, har du ligeledes brug for en mobil internetforbindelse.


Hvad skal jeg indstille for at kunne modtage en notifikation?
Ved aktivering af appen bliver du én gang spurgt, om meddelelsesfunktionen skal aktiveres. Denne funktion kan deaktiveres igen for hvert enkelt produkt i appen.


Hvor ofte modtager jeg en notifikation?
Der sendes en notifikation ved hver eneste anvendelse. Ud over informationer om, at du fx skal bestille tabs, sendes også fejl og programafslutninger. Denne funktion kan deaktiveres ved behov.


Kan jeg også modtage meddelelser via e-mail eller SMS?
Nej, e-mail og SMS understøttes ikke.


Hvorfor skal jeg først aktivere MobileControl på produktet, inden jeg kan styre det via app?
Der er tale om en ekstra sikkerhedsforanstaltning. På den måde er kunden informeret om, at produktet f.eks. også kan startes på lang afstand.


Kan flere personer benytte appen samtidigt?
Ja, alle personer skal installere Miele@mobile-appen og logge på med samme brugerkonto.


Kan jeg registrere flere produkter af samme type i appen?
Ja. Du kan også give produkterne andre navne for at kunne kende forskel på dem.


Hvad sker der, hvis jeg får en ny mobiltelefon? Skal jeg igennem hele tilmeldingsprocessen igen?
Nej, du skal bare tilmelde dig igen på den nye mobiltelefon via din brugerkonto.


Kan jeg også anvende Miele@mobile-appen med XGW3000 og ZigBee-produkterne?
Ja, XGW3000 er kompatibel med Miele@mobile-appen.


Kan jeg også anvende Miele@mobile-appen med XGW2000 og Powerline-produkterne?
I øjeblikket understøttes dette ikke.

Med WiFiConn@ct er det muligt nemt og bekvemt at forbinde dine Miele produkter i det lokale WLAN-netværk – helt uden ekstra komponenter.


Hvordan tilmelder jeg mit produkt til mit netværk?
Du kan melde dit produkt via Miele@mobile-appen.


Hvordan tilmelder jeg mit Miele produkt til mit WLAN-netværk via WPS?
Du skal bruge en WLAN-router, der understøtter WPS. Miele@mobile-appen understøtter processen. (link til kort vejledning)


Hvordan kan jeg se, om mit WLAN-netværk står til rådighed der, hvor jeg ønsker at placere mit produkt?
Brug visningen af WLAN-signalstyrken på din smartphone eller tablet.


Hvor lang er rækkevidden fra WLAN-modulet?
WLAN-rækkevidden afhænger af forholdene på stedet.


Hvad kan jeg gøre, hvis WLAN-signalet ikke når hen til det sted, hvor mit Miele produkt står?
I dette tilfælde anbefaler vi en gængs WLAN-repeater, som øger WLAN-netværkets rækkevidde.

ShopConn@ct tilbyder muligheden for at få en direkte meddelelse, når der mangler forbrugsvarer såsom vaskemiddel eller skyllemiddel. Så har du mulighed for at bestille igen via Miele@mobile-appen.


Hvordan fungerer ShopConn@ct?
Hvis produktet registrerer en mangel, modtager du en meddelelse og kan bestille i Online Shop direkte via ShopConn@ct-funktionen.


Hvilke produkter kan jeg bestille via shoppen?
Alle. Du kan bestille alle vores tilbehørs- og rengøringsprodukter i shoppen.

Med SuperVision kan du aflæse den aktuelle status og den resterende tid for de andre Miele produkter, fx på din ovn. Con@ctivity sørger for perfekt afstemning mellem emhætte og kogeplader og garanterer dermed de bedste resultater.


Jeg har allerede nogle Miele produkter og anvender SuperVision med ZigBee. Kan jeg tilføje et produkt med WiFiConn@ct?
Du har brug for Gateway XGW3000 til at tilslutte dit ZigBee-system til WiFiConn@ct-produkterne.


Kan Con@ctivity også fås med WiFiConn@ct?
Nej, ikke i øjeblikket.


Kan jeg tilslutte mit Con@ctivity-system til Miele@mobile-appen?
I kombination med Gateway XGW3000 kan Con@ctivity-systemet tilsluttes til Miele@mobile-appen. Miele@home (generelt)


Kan jeg anvende mit gamle XGW3000-produkt og mit nye WiFiConn@ct-produkt sammen med Miele@mobile-appen?
Ja, Miele@mobile-appen fungerer med Gateway XGW3000- og WiFiConn@ct-produkterne samtidig.

Hvilke muligheder for hjemmenetværk findes der?
Via Miele@home Gateway XGW3000 kan andre hjemmenetværkssystemer forespørge på informationer om Miele produkterne. I øjeblikket kan man vælge mellem løsninger fra forskellige firmaer, fx Busch Jaeger, Gira og SMA.


Er det stadig muligt at integrere i et hjemmenetværk?
Ja, XGW3000 er også til rådighed med WiFiConn@ct-produkterne via netbus 1.0-interface.

Fungerer Miele@mobile-appen sammen med QIVICON-Homebase?
Nej, ikke i øjeblikket.

Under Service kan du finde yderligere svar på installation og anvendelse af forbundne Miele produkter.

Med Miele Scout RX2-appen kan du nemt styre robotstøvsugeren Scout RX2 med en smartphone eller tablet derhjemme, eller når du er undervejs. Den innovative styring af robotstøvsugeren indebærer en række nye funktioner.

Under rengøringsforløbet opretter Scout RX2 et midlertidigt kort over det rengjorte område. Denne proces kan du følge live i Miele Scout RX2 appen. Således kan du til enhver tid overvåge, hvor Scout RX2 befinder sig i øjeblikket, og hvilke områder der allerede er rengjorte.

Home Vision er en krypteret live-billedoverførsel, som du kan bruge, når du er på farten til at kontrollere, om alt er i orden derhjemme.


Hvilket kamera benyttes til overførslen af live-billedet?
Det højre kamera på Scout RX2.


Hvor høj er opløsningen?
Opløsningen er på 480 x 320 pixel og er optimeret til visning på en smartphone. Afhængigt af lysforholdene, den trådløse netværksdækning i hjemmet samt internetforbindelsen kan billedkvaliteten variere.


Hvilken overførselshastighed kræves der?
Der kræves en stabil upload-hastighed på din internetforbindelse i hjemmet samt en stabil download-hastighed for din mobile internetadgang på mindst 2 Mbit/s. Desuden kræves der en tilstrækkelig wi-fi-dækning i huset. Ved en dårlig forbindelse kan forsinkelsestiden forøges, og billedet kan blive forstyrret eller helt afbrudt.


Hvorfor er billedet forvrænget?
De monterede kameraer er vidvinkelkameraer. Dermed bliver billedudsnittet forstørret, hvilket er en særlig stor hjælp i forhold til enhedens navigationsevne.


Gemmes videooverførslen?
Nej, der er tale om en engangsoverførsel af live-billedet. Der foretages ingen optagelse på den mobile enhed, robotstøvsugeren eller Miele Cloud-serveren.

Ved hjælp af timer-funktionen kan du nemt planlægge starttider.


Hvordan kan jeg indstille en starttid?
I Miele Scout RX2-appen er det nemt at indstille timere. Du kan vælge den ønskede starttid, ugedage og rengøringsmode.


Hvor mange forskellige starttider kan indstilles?
Der kan i alt programmeres op til 7 individuelle timere, så du f.eks. indstiller forskellige starttider i weekender og på hverdage.

Hvad kræves der, for at jeg kan benytte Miele Scout RX2-appen?
Du kan oprette forbindelse direkte til robotstøvsugeren med din smartphone eller tablet. For at du også kan benytte appen, når du er på farten, har du desuden brug for et trådløst netværk med internettilslutning samt en mobil internetadgang til din mobile enhed.


Hvilke krav skal den mobile enhed leve op til?
Appen kan anvendes på mobile enheder med styresystemerne iOS 9+ og Android 4.2+ og er optimeret til en displaystørrelse på mindst 4" og en opløsning på mindst 1136 x 640 pixels.


Hvilke krav skal min wi-fi-router leve op til?
Miele benytter wi-fi-standarderne IEEE 802.11n, og du kan således tilslutte Scout RX2 til alle konventionelle wi-fi-routere. Sørg for at konfigurere en sikker krypteringsmetode til dit wi-fi-netværk. Vi anbefaler i den forbindelse at anvende den sikre WPA2-kryptering med et sikkert password.


Kan jeg styre flere robotstøvsugere med appen?
Ja, der kan tilføjes flere robotstøvsugere.


Kan jeg styre robotstøvsugeren med flere slutenheder?
Ja, en robotstøvsuger kan også betjenes via flere mobile enheder. I tilfælde af en parallel tilgang kan robotstøvsugeren dog kun aktivt styres af en slutenhed.

Hvordan kan jeg oprette forbindelse til min Scout RX2?
Hent Miele Scout RX2-appen hos Apple App Store eller Google Play. Start appen efter installationen, og følg guiden.


Hvilke tilslutningsmåder er der?
Der er flere muligheder for at oprette forbindelse til robotstøvsugeren.

  1. Med Miele brugerkonto:
    For også at have adgang til robotstøvsugeren, når du er farten, kræves der en Miele brugerkonto. Du kan derefter etablere en internetforbindelse til din wi-fi-router med din mobile enhed. Robotstøvsugeren skal desuden være tilsluttet til dit hjemmenetværk.
     
  2. Uden Miele brugerkonto:
    Du kan også forbinde din mobile enhed direkte med den wi-fi-forbindelse, Scout RX2 stiller til rådighed. Den mobile enhed skal i det tilfælde være inden for robotstøvsugerens rækkevidde. Robotstøvsugeren kan desuden sluttes til dit hjemmenetværk. Hermed er der adgang til robotstøvsugeren med den mobile enhed via wi-fi-routeren, så længe din mobile enhed og robotstøvsugeren er inden for wi-fi-routerens rækkevidde.

Kan robotstøvsugeren styres af tredjemand?
Nej, for at forhindre adgang udefra ledes du i forbindelse med første brug gennem en pairing-proces, inden du kan styre robotstøvsugeren med din mobile enhed.


Hvordan sikres min datasikkerhed på internettet?
Datasikkerhed har højeste prioritet hos os. Derfor anvender vi ved dataoverførslen på internettet Transport Layer Security (TLS), en krypteringsmetode, der anvendes inden for online-banking, sammen med sikkerhedscertifikater. Til Home Vision-funktionen anvendes en sikret TURN-server.

Fjernadgangen til din robotstøvsuger er desuden kun mulig via din Miele brugerkonto, der er beskyttet via dit personlige password.

Vores standarder kontrolleres af eksterne sikkerhedsspecialister.


Hvilke data gemmes?
På Miele Cloud-serveren gemmes kun data, der er nødvendige for brugen af appen. Det drejer sig om angivelser til din brugerkonto, informationer om din robotstøvsuger og om Scout RX2-appen. Du finder yderligere informationer i databeskyttelseserklæringen i appen.

Hvordan opretter jeg en brugerkonto?
Du kan oprette din brugerkonto via Miele Scout RX2-appen.


Jeg har allerede en Miele brugerkonto. Kan jeg anvende den samme brugerkonto til Scout RX2?
Ja, Scout RX2-appen refererer til samme server som Miele@mobile-appen. Der skal kun oprettes en Miele brugerkonto.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg sælger eller giver mit produkt væk?
Slet produktet i din Miele brugerkonto og i din Miele Scout RX2-app. Nulstil produktets indstillinger til standardindstillinger. Tryk hertil samtidigt på tasterne “Spot” og “Turbo” på produktet, og hold dem inde i mere end 5 sekunder. Når “rSt” vises i displayet, trykker du på “OK” på fjernbetjeningen i 2 sekunder.

Stilles opdateringer til rådighed for appen?
Ja, der kan med tiden komme nye versioner af Miele Scout RX2-appen, der kan downloades og installeres. I den forbindelse kan det også være nødvendigt med en opdatering af produktets software. Den nye software til robotstøvsugeren kan ligeledes downloades via den mobile enhed og overføres til robotstøvsugeren via wi-fi.