Miele A/S er leverandør af førsteklasses hårde hvidevarer til husholdning og erhverv med speciale i indbygningsprodukter til køkkenet, espressomaskiner, opvaskemaskiner, køle-/fryseskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og støvsugere.
I dag beskæftiger Miele A/S ca. 180 medarbejdere inden for bl.a. salg, teknisk service og udvikling af betalingssystemer til vaskerier. Godt 85 af de ansatte er beskæftiget i Mieles hovedsæde, der er placeret i Glostrup. Den øvrige medarbejderstab består af ansatte i filialen i Vejle samt lokalt boende sælgere og serviceteknikere, som er spredt ud over hele landet.
Miele A/S er det dominerende Miele selskab i Skandinavien, og med en årlig omsætning på omkring 650 mio. kr. (i 2009) er virksomhedens indtjeningsevne en af de bedste i Miele-koncernen, når man tager Danmarks størrelse i betragtning.