Mieles store konkurrence er afgjort, og de 10 vindere er fundet!
Siden slutningen af marts og frem til udgangen af juni har Miele efterlyst Danmarks 10 ældste og stadig funktionsdygtige Miele vaskemaskiner. Dette har resulteret i mere end 500 henvendelser fra Miele-indehavere over hele landet.
Vi vil gerne sige en stor TAK til alle jer, der valgte at deltage i konkurrencen. Tak for skønne billeder og for alle de fantastiske Miele-historier mange af jer valgte at dele med os. Tak for breve og mails med Miele-vaskemaskiner, der ”selv fortalte” deres historie, for digte og rim og for alle de andre fantasifulde indslag, vi modtog.
Kun de 10 allerældste Miele vaskemaskiner kunne vinde konkurrencen, og opløbet blev blandt de indsendte modeller i Mieles W 400-serie fra medio 1960’erne og til start 1970’erne. Vi modtog også en enkelt model fra 1950’erne, der satte trumf på og vandt.