|
|
|
|||||
|
|||||||
|
God smag og mindre madspild i køkkenet Lørdag den 24. marts 2012 sætter vi fokus på god smag og mindre madspild i køkkenet med et forrygende arrangement i Miele Gallery i Vejle. Vi har inviteret forfatter, debattør og foredragsholder Birgitte Escherich, der vil dele ud af sin enorme viden om gastronomi, ernæring, smagssensorik og økologi. Birgitte vil gå aktivt i køkkenet med os, og du vil blive budt på spændende smags- og dufteprøver samt masser af aha-oplevelser, mens Birgitte inspirerer dig til at tænke på både, økonomi, bæredygtighed og mindre madspild, når du fremover går i køkkenet. Hun vil stå til rådighed med masser af råd, vejledning og hverdagstips, og som tilmeldt deltager, vil du modtage hendes bog ”Køkkenkræs og kloge kontanter”, så du kan gå direkte hjem og følge din nye viden op.
Arrangementet koster kr. 125,. pr. person. Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til gallery@miele.dk. Arrangementet har min./maks. deltagerloft.
|
|||||||
