Home
 kun produkter
Alle taler om miljøet.....
Det gør Miele også, men samtidig gør vi noget ved det - og vi er faktisk nået et meget langt skridt i den rigtige retning.
 
Holdbarhed
Den lange holdbarhed på Mieles produkter er blot én, men helt væsentlig faktor, når vi taler om udnyttelse af vores fælles ressourcer. "Brug og smid væk" kulturen ligger Miele fjernt, og efterhånden er det en holdning, som vinder mere og mere indpas i vores dagligdag.
Når et produkt trods alt skal skrottes, har Miele sikret sig, at 95% af en vaskemaskine rent faktisk kan genbruges. De enkelte dele er mærket, og maskinerne er konstrueret, så de kan skilles ad igen, således at de enkelte materialer kan indgå i den fortsatte fremstillingsproces. På det politiske område mangler dog fortsat en procedure for indsamling og genanvendelse af gamle og udtjente produkter. Miele forventer, at politikerne også her vil fremkomme med relevante initiativer inden for en kortere årrække.

Holdning
Som producent af kvalitetsprodukter er Mieles holdning fuldstændig klar. Vi skal fremstille produkter med den bedst mulige ydelse (f.eks. vaskeresultat) med det mindst mulige energi- og vandforbrug. Det er ingen kunst at bruge mindre og mindre vand og strøm, hvis man er ligeglad med det resultat, der kommer ud af maskinerne. Det er ikke, og vil aldrig blive Mieles politik at være "miljøbevidst" på den måde.
Den europæiske energimærkning, som også anvendes i Danmark, er et skridt i den rigtige retning. Mærkningen omfatter i dag bl.a. vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner, og udstillede produkter i forretningerne er udstyret med en klassifikation efter samme standardmålinger. Den bedste vurdering er "A", som Miele uden sammenligning opnår i langt flere tilfælde end nogen konkurrent.

Miele har sat sine mål for fremtiden. Energi- og ressourceforbruget skal nedsættes mest muligt gennem teknologisk nytænkning. Anvendelsen af elektronisk styring giver fortsat mulighed for forbedringer, og disse skal udnyttes mest muligt til gavn for miljøet og til glæde for den forbruger, som skal betale for energi- og vandforbrug.
Miele og miljøet